Bryllupsmiddag

Hyggepianist, sanger og band til bryllup, konfirmation, reception, fødselsdag, firmafest, sølvbryllup, jubilæum m.m.

Wandel Music Logo
Wandel Music - musik til fest
tel:+4532112116
booking/kontakt

Bryllupsklar

Bryllupsmiddagen

 

Der er mange højdepunkter på bryllupsdagen. Bryllupsmiddagen hører absolut til et af disse, og det er typisk også her en stor del af bryllupsbudgettets kroner bliver brugt. Men maden og vinen gør det ikke alene.

 

Borde

Rundborde bruges ofte til bryllupsmiddagen. Disse tager sig flot ud med den hvide dug og flotte bordopdækning, og gør det også ofte nemmere at få gode snakke igang mellem gæsterne end det er ved rektangulære borde.

 

Dekoration/Oppyntning

Det er altid smukt med blomster og lys på bordene, de er med til at skabe en god stemning. I nogle tilfælde har jeg oplevet et festfyrværkeri af en borddækning, hvor der nærmest ikke var dug at spotte, mens der i andre tilfælde har været mere sparsomt og minimalistisk opdækket - det vigtigste i forhold til borddækningen er selvfølgelig, hvad I synes er bedst.

 

Belysning

Belysning kan i høj grad være med til at højne helhedsindtrykket fra en bryllupsfest. Ud over de traditionelle stearinlys ved bordene, kan det klart anbefales at sætte anden form for belysning ind i rummet, hvis det ikke findes derinde i forvejen.

I de fleste tilfælde afhænger belysningen i rummet af hvad der er til rådighed på det sted, hvor I har valgt at holde festen.

Husk også at hvis jeres gæster medbringer sange eller nedskrevne taler, er det altid en god idé at sørge for at de har lys nok til at kunne læse teksten.

 

Placering af jeres gæster

Traditionel placering eller kreativ placering?

Mange vælger i dag den traditionelle placering af gæster, hvor forældre og bedsteforældre sidder sammen med brudeparet og den nærmeste familie sidder ved de omkringliggende borde, men stadigt flere vælger utraditionelle bordplaceringer, hvor det er vennerne der sidder tæt på brudeparet. Jeg har i nogle tilfælde oplevet at der er lavet 2 tomme pladser ved hvert bord, og brudeparet har cirkuleret rundt og slået sig ned ved de forskellige borde i løbet af aftenen.

 

Som udgangspunkt er det altid vigtigt at man placerer gæsterne hensigtsmæssigt, forstået på den måde at man ikke vælger at sætte den hørehæmmede bedstemor tæt på det larmende bord med alle studiekammeraterne eller tæt på anden støj, der gør at hun ikke får noget ud af festmiddagen. At placere 2 personer der ikke kan alt for godt sammen ved det samme bord, er nok heller ikke det smarteste. Handicappede eller gangbesværede gæster bør naturligvis blive tilgodeset med en plads i rummet, der der gavner dem i forhold til f.eks. toiletbesøg, nem adgang til buffet etc.

 

Kan alle høre hvad der blir sagt i talerne?

Nogle lokaler er akustisk udfordrende, og kan gøre det meget besværligt for en taler at nå ud til alle gæsterne, da rummets akustik simpelthen bremser lyden. I disse lokaler vil det være en god idé at bestille et anlæg med trådløs mikrofon, hvis det ikke forefindes på stedet.

bryllupsmiddagen
bryllupsmiddag

Wandel Music - CVR: 37330353 - Hovednummer: 32 112 116

Copyright © 2015 - All Rights Reserved