Under Coronakrisen, hvor det ikke var muligt at mødes i større forsamlinger, måtte der findes alternative løsninger til at formidle livemusikken. Det resulterede i en serie af fredage hvor musikken blev livestreamet direkte fra hjemmestudiet.
Konceptet "Livestreamet Fredagshygge" gjorde det muligt at nå ud i stuerne hos alle interesserede og bidrage til fredagshyggen. Selvom det med interaktionen mellem musik og publikum ikke var den samme, som når man sidder fysisk i samme lokale, så gav det stadig en følelse af fællesskab og af at musikken gjorde en forskel.
Publikum fik ved hver livestream mulighed for at byde ind med ønsker til repertoiret, og var på den måde med til at forme aftenens program.